Uanset om det er din første eller femte konference, er der nogle ting du altid bør tjekke inden i siger "vi er klar". Gennem hundredvis af events har vi lært, at det ikke er de store ting der vælter et event — det er de små detaljer, man ikke tænkte over i planlægningsfasen.
Her er de fem punkter vi altid gennemgår med vores kunder — og som du kan bruge uanset om eventet er med eller ej.
1. Hav en klar agenda — og del den
Det lyder banalt, men vi ser det igen og igen: events der starter med usikkerhed om hvad der skal ske hvornår. En god agenda er ikke bare en intern liste — den skal deles med alle involverede, fra teknikere til talere til cateringfirmaet.
Jo mere detaljeret agendaen er, jo færre spørgsmål opstår på selve dagen. Vi anbefaler at have en run of show — en minut-for-minut plan — klar senest 48 timer inden eventet.
Med vores platform NEXA kan du dele run of show digitalt med alle involverede og opdatere den live i realtid.
2. Test teknikken — på stedet
Lyd, billede og internet skal testes i det lokale eventet afholdes. Ikke på kontoret, ikke virtuelt — men på stedet. Akustikken i et tomt lokale er forskellig fra et fuldt lokale. WiFi der virker fredag formiddag kan kollapse lørdag eftermiddag med 300 tilkoblede enheder.
3. Brief dine talere ordentligt
Talere er den vigtigste del af de fleste events — og alligevel er det her vi oftest ser planlægningsfejl. En taler der ikke ved præcis hvornår de skal på, hvad de skal tale om, eller hvilken skærm der viser deres slides, er en taler der tager opmærksomhed fra indholdet.
Send en skriftlig briefing til alle talere senest en uge inden eventet. Inkluder: taletid, tekniske detaljer, dresscode og kontaktperson på dagen.
4. Hav en kontaktperson på stedet
Én person — ét ansvar. Vores erfaring er klar: events med én dedikeret teknisk kontaktperson på stedet kører markant bedre end events hvor ansvaret er spredt ud på flere.
Hos Captivate er det altid en af vores egne teknikere der har dette ansvar. De kender udstyret, kender planen og ved hvad de skal gøre hvis noget går galt.
5. Planlæg opfølgningen inden eventet starter
Det er let at glemme hvad der skal ske efter eventet er slut. Men opfølgning er det der skaber langsigtet værdi — for dine deltagere og for din organisation.
- Hvem sender tak-mails til deltagerne, og hvornår?
- Hvor deles optagelser eller præsentationer?
- Hvad er næste event, og hvornår kommunikeres det?
- Hvilke data samles ind, og hvem analyserer dem?
Med Nexa kan i måle effekten på eventet, dokumentere ROI og planlægge smartere hver gang.
Lydcheck i lokalet
Test mikrofoner og lydniveau.
Belastningstest af netværk
Sørg for stabil forbindelse, og test det forventede antal tilkoblede enheder og streaming-stabiliteten under disse vilkår.
Backup-plan
Hvad er plan B hvis streaming fejler? Hvad hvis en mikrofon dør? Hav svaret klar inden du får brug for det.
Disse fem punkter er ikke rocket science — men det er præcis dem der gør forskellen mellem et event der kører som smurt, og et event der kræver brandslukningsøvelser hele dagen. Hav dem med i din planlægning, og du er godt på vej.